Love og Vedtægter for Ganløse Mørke Borger- og Grundejerforening
§ 1.
Foreningens navn er “GANLØSE MØRKE BORGER- OG GRUNDEJERFORENING” .
§ 2.
Foreningens formål er at varetage medlemmernes interesser og ved fælles optræden overfor de offentlige myndigheder at arbejde for de bedst mulige vilkår for områdets beboere.
§ 3.
Foreningen er upolitisk.
§ 4.
Som medlem kan optages enhver grundejer eller beboer i området. Kontingenter, der vedtages på den årlige generalforsamling , opkræves inden regnskabsårets slutning pr. 31. december. Udmeldelse skal ske i forbindelse med indbetaling af kontingent og med 1 (et) års varsel. Ved ejerskifte kan medlemsskabet overgå til den nye ejer. Medlemmer skal inden 14 dage anmelde salg eller flytning til bestyrelsen.
§ 5.
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Alle spørgsmål afgøres ved simpelt stemmeflertal uanset de mødtes antal. Undtaget herfra er lovændringer, hvortil kræves tilslutning af mindst 2/3 af medlemmerne. Opnår sådanne forslag ikke den lovmæssige majoritet, afgøres ændringsforslaget ved simpelt stemmeflertal fra en følgende lovligt indkaldt generalforsamling.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i 3. (tredje) kvartal, ekstraordinær generalforsamling så ofte bestyrelsen finder anledning dertil, eller når det fordres skriftligt af mindst 10 medlemmer. Generalforsamlingen indvarsles af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel. Forslag, der ønskes behandlede, må indgives til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. generalforsamlingen aflægger bestyrelsen beretning og regnskab, og der vælges formand og kasserer. Formanden er på valg på lige årstal og kassereren på ulige årstal. Hver husstand kan højst have 2 (to) stemmer.
§ 6.
På enhver generalforsamling vælges straks en dirigent tiI at lede forhandlingerne. Dirigenten skal, når blot én ønsker det, lade foretage skriftlig afstemning.
§ 7.
Generalforsamlingens forhandlinger og beslutninger indføres i en forhandlingsprotokol , der underskrives af dirigenten, formanden og sekretæren hvorefter den har fuld beviskraft.
§ 8.
Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen, og afgår skiftevis 2 og 3. Endvidere vælges for 2 år ad gangen 2 suppleanter, 2 revisorer og 1 revisorsuppleant. Bestyrelsen vælger af sin midte næstformand og sekretær. Dens møder indvarsles af formanden, når han finder anledning dertil, eller når 2 (to) af dens medlemmer forlanger det. Den er beslutningsdygtig, når 4 (fire) medlemmer er til stede og afgør alle spørgsmål ved simpel stemmeflerhed. Står stemmetallet lige, afgør formandens stemme udslaget.
Bestyrelsen kan supplere sig med udvalg i det omfang , det er hensigtsmæssigt. Til hvert udvalg skal knyttes mindst 2 bestyrelsesmedlemmer.
§ 9.
Foreningens opløsning kan kun ske på en dertil indkaldt generalforsamling , hvor mindst 3/4 af medlemmerne er til stede, og når mindst 3/4 af de fremmødte stemmer derfor.
Er generalforsamlingen ikke beslutningsdygtig, indvarsles en ny inden en måned. På denne afgøres spørgsmålet med almindelig stemmeflerhed.
Den sidste generalforsamling træffer beslutning om foreningens eventuelle formue.
Vedtaget på generalforsamlingen den 14. august 2021.